Knap hver fjerde mindre virksomhed oplever brud på IT-sikkerheden. Med en gennemsnitspris på 376.000 kr. alene i tabt omsætning pr. ransomeware-angreb, er det vigtigere end nogensinde, at din IT-sikkerhed er helt i top. Det gælder også dit ERP-system.
Tager du én ting med fra dette indlæg, skal det være, at når du vælger Microsoft Business Central, er dit ERP-system up-to-date og bedst mulig sikret mod ubudne gæster. Så kort kan det siges.
Det vender jeg selvfølgelig tilbage til, men lad os først se lidt nærmere på SMVdanmarks nyeste tal omkring cybersikkerhed. De viser, at der er +150% flere virksomheder, med 10-99 ansatte, der oplever brud på cybersikkerheden i dag, end der var i 2019. Det er altså mere end en fordobling på tre år!
Branchemæssigt sker sikkerhedsbrud særligt indenfor informations- og kommunikationsbranchen – stærkt efterfulgt af handel, eksport og industri. Og nu skal jeg nok droppe skræmmescenarierne. Jeg vil nemlig meget hellere se på dine muligheder – mange af dem har du sikkert allerede gang i.
Sæt dit cyberforsvar
Det er grundlæggende seks områder, du skal være opmærksom på, når du sætter cybersikkerhed i centrum. Det er:
1) Lederens cyber-værktøjskasse
Som leder er det vigtigt, at du har en forståelse for udfordringerne indenfor området og prioriterer ressourcerne, så du – og dine medarbejdere – kan prioritere og træffe de rette valg omkring sikkerhed i virksomheden.
2) Teknik er en vigtig forsvarsspiller
Når du sikrer teknikken, gør du det svært for ubudne gæster at komme ind. Med andre ord: Vælger du de rette tekniske løsninger – og holder dem opdateret – er du godt på vej.
3) Det handler om adfærd
Teknikken er vigtig, men det er mennesker i høj grad også. Sørg for at klæde dine medarbejdere på, så I sammen skaber en god sikkerhedskultur fx ift. password, processer og phishing.
4) Opdag fjenden
Jo hurtigere du identificerer angreb, jo hurtigere kan du reagere proaktivt. Overvåg dine forretningskritiske arbejdsområder og sæt alarmer op, hvor det er muligt – fx ved mange loginforsøg med forkert password.
5) Vær forberedt
Bliver din virksomhed udsat for et angreb, skal du have styr på hvilke procedurer, der træder i kraft hvornår og hvilke nøglemedarbejdere, du skal have fat.
6) Find hullerne i osten
Det er bedre, at du selv opdager eventuelle smuthuller, end at andre gør det. Test dit system med jævne mellemrum, foretag en sårbarhedsscannning og brug resultaterne til at forbedre dit cyberforsvar.
Kilde: cfcs.dk
Cloudløsning er (en del af) svaret
Jeg vil gerne dykke lidt ned i den tekniske del af dit cyberforsvar – nærmere bestemt dit ERP-system.
Dit ERP-system er hjertet i din virksomhed. Mange af dine medarbejdere har en adgang, og I bruger det til finans, debitor-, kreditor- og lagerstyring, ligesom det har integrationer til mange af dine øvrige systemer. Med andre ord – det er her, du har samlet dine forretningskritiske data og har brug for at beskytte dem bedst muligt.
Når du vælger Microsoft Business Central som dit ERP-system, er du hjulpet godt på vej:
- Dit ERP-system er altid opdateret.
Er der noget, en cyber-angriber godt kan lide, er det forældede systemer, hvor der er kendte smuthuller og adgange. Derfor skal du altid holde dit system opdateret.
Med Microsoft Business Central får du en Cloud-løsning som automatisk bliver opdateret – det er din garanti for, at du har gjort alt, hvad du kan for at sikre dit system.
- Rette adgang til rette vedkommende.
Med Business Central kan du forholdsvis nemt sikre, at den enkelte medarbejder kun har adgang til præcis de relevante data, han/hun har behov for.
Ved et eventuelt cyberangreb vanskeliggør du på den både, cyber-angriberens videre vej ind i systemet. Med Microsoft Business Central har du naturligvis også mulighed for at sikre fjernadgange med en flerfaktor-autentifikation.
Gør dit ERP-system til din stærkeste forsvarsspiller
Vi skal gøre vores bedste, for at sikre data og forretningsgange. Men det handler også i rigtig stor grad om at vælge den rigtige tekniske løsning. Hverken adfærd eller teknik kan stå alene – de to ting hænger tæt sammen.
Står I overfor at skulle integrere et nyt ERP-system? Formentlig med forskellige API’er, integrationer og brugertyper. Og helt sikkert med en masse forretningskritisk data. Så er min klare anbefaling, at I vælger en cloud-løsning som Microsoft Business Central – og en samarbejdspartner, som sikrer at der ingen løse ender (og skjulte adgange) er.
Måske overvejer du ikke et nyt ERP-system, men samtidig er dit nuværende system ikke en cloud-løsning. Faktisk er det måske længe siden, det sidst er blevet opdateret, fordi det er besværligt eller kræver hjælp fra en ekstern konsulent. Jeg vil anbefale dig at overveje, om tiden er inde til at skifte ERP-system alligevel. Som jeg startede ud med at nævne, koster det i gennemsnit 376.000 kr. i tabt omsætning, hvis du bliver udsat for et ransomware-angreb. Og helt ærligt – de penge er da givet bedre ud som en investering i fremtiden.
Jeg vil slutte, hvor jeg startede: Når du vælger Microsoft Business Central, er dit ERP-system altid up-to-date og sikret mod ubudne gæster. Så enkelt er det.
Vil du vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om cybersikkerhed og -forsvar generelt, vil jeg helt klart anbefale dig at gå ind på cfcs.dk, hvor du finder mange relevante vejledninger.
Og når et handler om cybersikkerhed ift. din ERP-løsning, giver blogindlægget ”5 ting du skal vide om Business Central” et lidt dybere indblik i de mange fordele – og hvorfor jeg anbefaler dig netop dette system.
Hos Bornerups hjælper vi dig med det tekniske aspekt af cybersikkerhed ift. dit ERP-system, arbejdsprocesserne, adgange og integrationer.
Vi har +30 års erfaring med at implementere ERP-systemer, som understøtter virksomheders fremtidige udvikling. Få en erfaren partner med i processen – fra foranalyse til færdigt implementeret projekt – vi er med dig hele vejen.
Book et gratis sparringsmøde og lad os se på, hvordan Dynamics 365 Business Central kan optimere din virksomhed.