7 ting du skal vide, når du går fra Dynamics NAV til Business Central

Microsoft Dynamics 365 Business Central er den officielle efterfølger til Dynamics NAV. Dynamics NAV har rødder helt tilbage fra 2007, men en god årrække senere indså Microsoft, at de var nødt til at forny sig med IT-udviklingen og dens fremtidsudsigter. Derfor lancerede de Business Central tilbage i 2018.

Business Central er dermed også bygget på de samme grundprincipper og den samme teknologiske platform som Dynamics NAV. Dog med langt flere muligheder. Mens Dynamics NAV udelukkende fås som en on-premise løsning, fås Business Central også som en cloud-løsning.

1. Lav en grundig foranalyse 

Det er altid vigtigt at lave en grundig foranalyse, inden I kaster jer ud i en ny ERP-løsning. Selvom Business Central er den officielle afløser til NAV, så er det heller ingen undtagelse. I jeres foranalyse skal I få afdækket jeres nuværende arbejdsgange – hver og en. Hvad gør I den dag i dag? Hvilke arbejdsgange kunne I godt tænke jer at få optimeret? Hvilke systemer taler ikke sammen i dag, men skal kunne tale sammen fremover? Her er det vigtigt, at det ikke udelukkende foregår på ledelsesniveau, men at I inddrager alle medarbejderne.

 

 2. Sæt tid og ressourcer af til oplæring og kommunikation

Implementeringen af et nyt ERP-system er en krævende proces. Rigtig mange virksomheder lægger alt deres fokus på den tekniske del af implementeringen og glemmer dermed den menneskelige del. Selvom Business Central hviler på de samme grundprincipper som Dynamics NAV, så er der stadig mange arbejdsområder, som kommer til at ændre sig, når I skifter fra NAV til Business Central. Derfor er det uhyre vigtigt, at der bliver sat tid og ressourcer af til, at medarbejderne bliver oplært i de nye arbejdsgange. En succesfuld ERP-implementering er forudsat af, at I har en effektiv oplæringsproces.

 

 3. I får en anden og bedre brugeroplevelse

Brugeroplevelsen på Business Central kommer højst sandsynligt til at være en helt anden oplevelse for jer end normalt. Sidder I på en af de ældre versioner af NAV, vil I faktisk opleve en radikal ændring i layoutet. Heldigvis er det kun positivt! Der er nemlig en del mere fokus på brugervenligheden i Business Central. Derudover er layoutet også en del mere moderne og lettere at navigere rundt i.

 

4. I er færdige med større og omfattende opgraderings- og tilpasningsprojekter 

Det er helt almindeligt, at en virksomhed vækster og har brug for at udvide. I Dynamics NAV og andre ældre ERP-løsninger udført i selve løsningens kode. Med Business Central sker tilretninger i extensions som tilføjelser til den nuværende ERP-løsning. Extensions ligger uden for selve standard setuppet, og derfor kommer der ikke til at ske ændringer ved selve kernen af Business Central. Det betyder også, at I ikke behøver være nervøse for, om I skal sætte hele jeres ERP-system ud af drift, når I skal opgradere. Det kommer heller ikke til at spærre for Microsofts fremtidige opdateringer til systemet, som tidligere har kunnet være tilfældet med Dynamics NAV og andre ældre ERP-systemer.

    5. Prisstrukturen bliver anderledes

    Prisstrukturen kommer til at ændre sig, når I skifter fra Dynamics NAV til Business Central. Med Dynamics NAV køber man en licens og et løbende abonnement. Business Centrals prisstruktur er bygget op således, at I betaler licens pr. bruger. På den måde kan I frit skalere op og ned efter, hvad I har behov for. Afhængig af hvordan jeres nuværende abonnement og Dynamics NAV-løsning er skruet sammen, har I faktisk mulighed for at spare penge på licenserne i Business Central. Vil du have en præcis vurdering af, hvor meget I kan spare, må du endelig ikke tøve med at række ud til os.

     

    6. I skal tage stilling til, om det skal være en cloudbaseret eller on-premise løsning

    Som nævnt i starten af dette indlæg, så er en af de helt markante forskelle på Dynamics NAV og Business Central, at Business Central også fås som en cloudbaseret løsning. Helt konkret betyder en cloudbaseret løsning, at den simpelthen ligger online. Selvom det kan virke skræmmende, at al ens data ligger oppe i skyen, så er der faktisk flere fordele, som er værd at tage med i overvejelserne. I får bl.a. automatiske opdateringer fra Microsoft og nem adgang til jeres data, uanset hvor I befinder jer.

     

    7. Find den rigtige samarbejdspartner og lav en realistisk tidsplan

    For nogle kan det udadtil virke ret ligetil at skulle skifte fra en Microsoft-løsning til en anden, men sådan forholder det sig ikke. Det kan blive en omfattende proces, og derfor er det også vigtigt, at I finder en god sparringspartner, som virkelig kan sætte sig ind i jeres behov. Sammen med jeres sparringspartner bør I desuden lave en realistisk tidsplan over, hvor lang tid selve skiftet og implementeringen af Business Central skal vare.