GEjSER: EaaS-abonnementet gør, at vores udvikling ikke længere bremses af os selv eller prisen
Om GEjSER
GEjSER er en af Danmarks største udbydere af elektroniske cigaretter og har i dag mere end 50 butikker og 150 ansatte fordelt over hele landet. Virksomhedens primære agenda er at tilbyde et alternativ til traditionel rygning for derigennem til slut helt at afslutte brugen af cigaretter. Deres produktsortiment består af e-cigaretter, e-væsker og tilbehør.
Forinden EaaS-abonnementet oplevede GEjSER at være udfordret vedrørende håndtering af systemmæssige udsving og driftsproblemer, som opstod. Dette grundet tilbageholdenhed overfor udgiften, da enhver anmodning om hjælp medførte ekstraomkostninger. Valget af EaaS sker på baggrund af et ønske om at sikre udvikling og den daglige drift uden en tøven overfor, hvad den nødvendig hjælp måtte koste.
Løbende udvikling gennem faste kontaktpersoner
Forinden EaaS-abonnementet har Bornerups og GEjSER gennem år haft et tæt samarbejde. Med EaaS oplever virksomheden, at de har fået et tættere samarbejde til Bornerups. ”Vi føler faktisk, at de er blevet mere en samarbejdspartner fremfor en konsulent. Så nu kan vi spare og løse de problemer, vi har gennem hverdagen” beskriver Casper Bülow Andersen – COO og medejer af GEjSER. GEjSER har nu en fast kontaktperson, hvilket skaber en dynamisk kommunikation, hvor den faste kontaktperson hos Bornerups opnår et dybdegående kendskab til virksomheden og dens processer.
Ifølge GEjSER etablerer EaaS et grundlag, hvor problemer løses proaktivt og kontinuerligt. Dette har sikret en bedre drift, hvor små forbedringer og justeringer gennemføres uden forsinkelser eller tøven. Casper Andersen udtaler: ”Vi er rigtig glade for samarbejdet. Vi har en projektleder, som kan styre tingene og være med til at løse opgaven. Så vi har ligesom én, der tager teten for os og forstår vores firma”.
GEjSER: Prisen ville ende samme sted
Gennem EaaS-abonnementet får GEjSER fri sparring og undervisning til en fast månedlig pris. Før i tiden blev de begrænset af økonomiske overvejelser om de udgifter, der ville følge hjælpen til systemet. Nu oplever virksomheden at kunne fokusere på udvikling fremfor at udskyde optimeringer. ”Netop at vi ikke bremser os selv for at kontakte Bornerups. Her ser vi den allerstørste fordel, fordi den daglige drift ikke bliver bremset af os selv. Og EaaS-løsningen er med til, at vi faktisk får den daglige drift til at blive bedre, er kæmpe win for os” fortæller Casper Bülow Andersen – COO hos GEjSER.
Det faste månedlige abonnementsformat betyder, at de nu kan fokusere på udvikling uden at skulle udskyde opdateringer og projekter for at undgå ekstraomkostninger. GEjSER vurderer, at EaaS-abonnementet giver dem flere fordele end en traditionel timebaseret konsulentforretning, og at udgifterne i sidste ende vil udgøre det samme. ”Ved at vælge abonnementet så vi bare, at en traditionel timeforretning formentligt ville koste det samme i løbet af tiden. Samtidigt havde vi en stor post, der skulle betales upfront, og her kunne vi få det spredt udover tid – samtidigt med, at vi får alle de fordele, som EaaS leverer” beskriver Casper Bülow Andersen – COO hos GEjSER.
Hvad er et EaaS-abonnement?
ERP-as-a-Service (EaaS) er en alt-inklusiv-tilgang til implementering og vedligeholdelse af ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central. Det er abonnementsbaseret og indebærer implementering af en fremtidssikker og solid ERP-løsning. Efter implementeringen af systemet får du trygheden af fri sparring og undervisning fra vores eksperter – helt uden ekstraregninger.
Det fremhæver GEjSER ved EaaS-abonnementet
Løbende udvikling for virksomheden
Hos GEjSER oplevede de tidligere en tilbageholdenhed i henhold til at række ud efter den nødvendige hjælp. Dette påvirkede den daglige drift, fordi udsving og nødvendige opdateringer ikke blev håndteret. Med EaaS oplever GEjSER at have optimeret deres drift og løbende udvikling af systemet og af deres processer.
Ingen bekymring om uforudsete regninger
Gennem EaaS-abonnementet indgår fri sparring i en fast månedlig pris. For GEjSER betyder det, at de ikke længere hverken udskyder eller holder sig tilbage for at få den nødvendige hjælp til systemet.
Tæt samarbejde
Faste kontaktpersoner medvirker til, at der i det daglige altid er en konsulent tæt på. ”De fordele vi mærker i EaaS er simpelthen, at vi får en meget bedre kommunikation med Bornerups. Nu er vi mere et team, hvor vi kan spare med hinanden” siger Casper – GEjSER.