Fremtidssikr virksomheden med et ERP-system | Bornerups

Skrevet af Kenneth Søe-Larsen
Publiceret 01/06/2022

Undgå, at medarbejdermangel bliver en udfordring med et ERP-system

Medarbejdermangel er et stigende problem blandt virksomheder. Faktisk viser en rundspørge, at hele fire ud af 10 virksomheder oplever, at mangel på medarbejdere er den største udfordring for vækst i 2022. Hvis du står og mangler hænder i netop din virksomhed, er du altså formentlig langt fra den eneste. Ikke desto mindre er det enormt vigtigt at have fokus på udfordringen, hvis du vil undgå, at det påvirker væksten i virksomheden. I bund og grund kan mangel på medarbejdere nemlig gøre det vanskeligt at igangsætte og gennemføre forskellige opgaver og projekter.

På denne side kan du blive klogere på, hvordan du kan undgå, at medarbejdermangel bliver en udfordring ved at implementere et effektivt ERP-system.

Hvordan kan et ERP-system bistå mangel på arbejdskraft?

Hvis du tidligere har haft udfordringer med mangel på arbejdskraft, kan du formentlig nikke genkendende til, hvordan det kan påvirke virksomhedens evne til at løse opgaver effektivt. Med et ERP-system får virksomheden en form for ’digital medarbejder’, hvilket gør den mindre afhængig af den enkelte nøglemedarbejders unikke kompetencer.

Der findes mange smarte løsninger inden for ERP, så du vil med stor sandsynlighed altid kunne finde et system, der matcher din virksomheds ønsker og behov. Lad mig give dig et par gode grunde til at undgå bekymringer om medarbejdermangel med et ERP-system.

1: Få et overordnet system

Med et ERP har du mulighed for at samle forskellige arbejdsprocesser i et overordnet system. Hvis virksomheden ikke har et overordnet system, vil der formentlig være brug for, at den daglige drift styres fra forskellige applikationer. En tidskrævende løsning, der samtidig er afhængig af flere af virksomhedens medarbejdere.

2: Bedre afrapportering

Når virksomheden har et velfungerende ERP, har den et godt udgangspunkt for at etablere en solid vækstfase. I forbindelse med at virksomheden vokser, kan kompleksiteten af finansielle opgaver synes overvældende. En opgave, der vil være både tids- og ressourcekrævende for en medarbejder. Et centraliseret IT-system, der uden problemer kan håndtere komplekse data, kan frigive tid hos medarbejderen til at skabe endnu mere værdi for virksomheden. I det hele taget vil en centraliseret platform hjælpe med at etablere et bedre overblik over virksomheden.

3: Hurtigere svartider

I takt med at virksomheden vokser, kan det være svært at opretholde serviceleverancen på markedet, hvis den er fuldstændig afhængig af virksomhedens medarbejdere. Med et velfungerende ERP kan den enkelte medarbejdere nemt og hurtigt danne sig et overblik over oplysninger på tværs af afdelinger i virksomheden. Virksomheden er derfor ikke afhængig af en medarbejder til at håndtere overblikket over diverse oplysninger. På den måde er der i det hele taget god mulighed for at få hurtigere svar på forskellige problemstillinger, da et ERP kan give nøjagtigt den indsigt, som den enkelte medarbejder har brug for.

Undgå, at virksomheden bliver stresset på grund af mangel på medarbejdere

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at stress desværre er et stigende problem blandt danskere. Men vidste du, at virksomheder også kan være stressede? Hvis ikke, så fortsæt endelig med at læse videre. Presset på virksomheder begynder typisk at sætte sig, i takt med at virksomheden begynder at opleve succes – og dermed vækst. Det kan umiddelbart virke nærmest tragikomisk, hvordan stigende vækst kan gøre en virksomhed mere presset, men ikke desto mindre kan det være et vilkår. Særligt hvis virksomheden ikke arbejder med et forankret, skalerbart system. Hvis virksomheden er for afhængig af enkelte personers kompetencer, bliver den for skrøbelig i forhold til mangel på arbejdskraft.

Hvis eksempelvis manuel indtastning af data i regneark og brugen af forskellige systemer er hverdag i din virksomhed, kan alarmklokkerne så småt begynde at ringe. På sigt kan sådan en fremgangsmåde nemlig resultere i blandt andet stressede arbejdsdage og manglende mulighed for at skabe vækst for virksomheden. Hvis du allerede nu har en fornemmelse af, at netop din virksomhed er presset på grund af medarbejdermangel eller i det hele taget kæmper for at holde dampen oppe, bør du med god grund overveje at implementere et ERP.

Lad Bornerups hjælpe med at fjerne manuelle arbejdsgange

Uanset om du er på udkig efter et nyt ERP-system eller virksomhedens første løsninger inden for ERP, kan Bornerups hjælpe med at fremtidssikre forretningen med en cloudbaseret IT-løsning. Vi er Cloud-only, hvilket er din garanti for en løsning, der altid er opdateret. Hos Bornerups har vi arbejdet med IT i 30 år, og vi har derfor stor ekspertise inden for levering af IT-systemer, der understøtter hverdagen i virksomheder.

Vil du høre mere om, hvordan Bornerups kan hjælpe med at optimere arbejdsgange og generelt gøre virksomheden mindre skrøbelig over for medarbejdermangel? Så kontakt os allerede i dag. Vi sidder klar til at gøre din virksomhed klar til fremtiden.

Sig ja til holdbare forandringer i et langvarigt samarbejde, hvor vi kan regne med hinanden

Der er mere, hvor det kommer fra: